I modsætning til traditionel oplæsning, hvor den voksne læser, og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber sproglig interaktion med barnet under læsningen.

Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til fx at øge ordforråd og narrative kompetencer, ligesom dialogisk læsning kan anvendes mere generelt som udgangspunkt for gode samtaler.

Når dialogen er vigtig, er det, fordi ord bliver til produktivt sprog, når ord anvendes i sam­tale i mange forskellige kontekster. Når barnet i en samtale bruger nye ord, bliver ordene efterhånden en del af det aktive ordforråd.

Dialogisk læsning indeholder typisk tre faser:

#1 Før læsning

  • Læs bogen, før du læser den med børnene. Dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien.

  • Gør læsningen til noget trygt og særligt.

  • Præsentér bogen for børnene ved at tale om forside og bagside: ”Hvad mon bogen hand­ler om?” ”Hvad mon der står uden på bogen?” Fortæl, hvem der har skrevet og illustreret bogen.

  • Stil åbnende spørgsmål om bogens udseende.

  • Lad evt. børnene sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i histo­rien.

#2 Under læsning

  • Lyt til barnet, og vær åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål, så stop op, og tal med dem om mulige svar.

  • Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind, og vent på, at de svarer. Lyt til svarene, og inddrag dem så vidt muligt i samtalen.

  • Gør børnene til medfortællere.

  • Ved genlæsning: Opfordrer børnene til at fortælle det, de kan huske, fx ud fra billederne. Hjælp dem til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord, børnene ikke kender i forvejen, og tilføj gerne ny viden.

#3 Efter læsning

  • Tal med børnene om indholdet; også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder – jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem.

Fandt du dit svar?